Yndlings dag or not?

Søndags morgenmad

Det er sjovt som dage forandrer sig i takt med at ens liv ændrer sig.

Da jeg studerede og levede det lystige studie-liv med fest og farver, var min søndag nok omkring 6 timer lang. De første timer af søndagen brugte jeg sandsynligvis på et dansegulv, derefter spiste jeg junkfood og så sov jeg – helt til om eftermiddagen, hvor jeg nødtvunget stod op pga. dårlig samvittighed over at have spildt dagen, prøvede at spise lidt, men måtte ofte kapitulere og røg tilbage i sengen med en film og før jeg havde set mig om, så var søndagen væk – pist forsvundet af søvn, tømmermænd og flimmerskærmen.

Men i dag har piben fået en anden lyd.  Det virker som om, at mit indre ur er FAN af kl. 7.30 – uanset hvilken dag kalenderen fortæller det er. Så væk er det lystige studie-liv med fest og farver, og ind er trådt det søde semi-voksne liv med langsomme, men åbenbart tidlige, morgener med stempelkaffe, lækker morgenmad og kvalitetstid med kæresten.

Og det stopper jo ikke her. For efter morgenmaden er der ofte fuld fart på to-do listen og samtlige af de gøremål jeg har udskudt hele ugen skal klares – og det er ikke så lidt kan jeg afsløre. Jeg tager ofte mig selv i at fare rundt og fikse en masse ting, evaluere på ugen der er gået, og prøve at forberede mig på ugen der kommer og mentalt gøre mig klar til de opgaver, udfordringer og gøremål næste uge byder på.

Hvor blev de søvninge-søndag af? I en alder af snart 32 er de blevet erstatte med stress-søndag. Og vi har ikke engang børn, så jeg frygter for hvordan vores søndage kommer til at se ud, hvis vi fortsætter med stress-søndage.

Jeg savner ikke den dårlige samvittighed og tømmermændene, men jeg må indrømme at jeg savner de søvnige søndage med tempoet helt i bund uden tanker på den kommende uge. Bare ren afslapning!

Nu sidder jeg i skrivende stund i sofaen, under et tæppe, med kaffe i stempelkanden, klokken er 10.35 og jeg kan allerede strege 2 ting fra min søndags-to-do-liste, oprydning og skrive et blog-indlæg (som nu er blevet et andet end det jeg havde sat mig for).

Som en konsekvens af mit blogindlæg, vil jeg nu smage min egen medicin, lukke computeren, invitere min kæreste ind under tæppet, slukke Go’ Morgen Danmark og holde lidt i hånd – og hvem ved, måske jeg falder i søvn og ikke når at stresse over dagens gøremål, næste uges program og ugen der er gået.

Men det er vel heller ikke verdens undergang, det må det i hvert fald ikke være..

https://fotograffredericia.blogspot.dk

https://fotografhorsens.blogspot.dk

https://fotografkolding.blogspot.dk

https://fotografodense.blogspot.dk

https://fotografrodekro.blogspot.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.