Hvordan køber man et hus, når man egentlig ikke vil bo i hus?

Livet har mange spørgsmål, store som små, men ét af de spørgsmål der har siddet godt fast i mig og som jeg har grublet virkelig meget over er “Hvordan finder man et hus man gerne vil bo i, når man nu aldrig har forestillet sig at man skulle bo i hus?”. Et af de mennesker der kender mig bedst, omtalte mig i dag som “hende der altid har cyklet København rundt på sin røde cykel, med vinden i håret, røde kinder, cykelkurven fyldt og altid på vej til noget”. Det er egentlig også sådan jeg vil beskrive mig selv og sådan har det været lige så længe jeg kan huske. I flere år end jeg tør afsløre har jeg boet i København og altid cyklet til alt lige fra universitetet, job og veninder – og jeg ELSKER det. København og mit københavner-liv er en kæmpe stor del af mig og jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle bo i en lækker stor newyorker-lejlighed i hjertet af byen omgivet af alt det København byder på. Men.

https://fotografsilkeborg.blogspot.dk

https://fotografvestjylland.blogspot.dk

https://fotografer-fotograf.blogspot.dk

https://bryllupsfotografiets.blogspot.dk

https://portraet-fotograf.blogspot.dk

https://portraetfotografen.blogspot.dk

https://professionelbryllupsfotografi.blogspot.dk

https://raadhusbryllup.blogspot.dk

Når man pludselig begynder at komme kæreste med en frederikshavner hvis eneste ønske er at bo i hus, så holder man sig for ørene. Som i holder sig rigtig godt for ørene og kigger intenst på noget ved siden af ham som måske/måske ikke eksisterer, hvorefter man peger på noget, mumler og går efter det man har stirret intenst på – og snipsnapsnude, så var den hus-snak ude. Problemet med den taktik er bare, at den desværre ikke holder i længden. Langsomt (vi taler jo om en fyr!) begyndte han at lure min taktik af og pludselig, uden forvarsel, blev jeg stillet spørgsmål om hus i situationer hvor jeg ikke kunne stikke af – hvem står fx op af sengen når man først har lagt sig og dynen er varm? Hvordan vi endte med at købe et hus næsten ud af det blå er et lidt svært spørgsmål at besvare, og  for at være ærlig, så havde jeg ikke set det komme. Huset vi har købt, så vi 2 gange sidste år i august, men vi gik bort fra det og i starten af dette år besluttede vi, at blive boende i lejligheden og spare en masse penge op.

De klogeste hoveder har jo altid sagt, at man skal have en masse penge på lommen når man skal købe hus – det er i hvert fald det jeg altid har fået at vide. MEN. Indlæggets andet, men vigtigste, men. Hvis vi nu skulle flytte så er det et meget lukrativt tidspunkt at gøre det på nu, min bedre halvdel havde tabt sit hjerte til huset i Dragør med god rullehockey-asfalt (?), vi ville gerne have lidt mere ro og plads (ja, så gammel er man åbenbart blevet, at en tunæske-bolig ikke længere går an), banken sagde OK (selv uden alle de mange penge vi troede vi skulle have) og på trods af veludviklede overtalelsesevner, kunne jeg sjovt nok ikke sælge ideen om 90 kvadratmeter uden altan til 3,5 millioner (det er ca. det ejerlejligheder koster i København (vanvittigt!). Vi blev, mig lidt modvilligt og forbeholdende, enige om kigge efter et hus, og jeg lagde ud med at ønske et etplanshus uden kælder på 200 kvadratmeter, beliggende på Rådhuspladsen med udsigt til vandet og til den nette sum af 2,2 millioner, max.

Tror du jeg blev klogere? Tror du vi rev os i håret og desperat prøvede at finde det vi BEGGE TO ønskede af et hus? I guder, et projekt. Hvordan nogle nærmest kan gøre det til deres hobby at kigge på hus er over min forstand. Jeg ville have beliggenhed tæt på København og ikke noget dyrt (men stadig med en del kvadratmeter). Modsat var min kæreste der ikke prioriterede beliggenhed så højt, gerne ville bo lidt mere lækkert og gerne i noget vi kunne gøre noget ved. Hvordan det lykkedes os at købe et hus er faktisk imponerende og meget tilfredsstillende. Vi så ikke et hav af huse, faktisk meget få, men holdt lidt fast i et budget og tog udgangspunkt i det mht. beliggenheden og standen af huset. Der er noget om at gammel kærlighed ikke ruster og at man skal holde fast i sin første indskydelse, og det var for vores begge vedkommende, huset i Dragør, så det købte vi, lidt velovervejet impulsivt – nogle gange skal man bare springe ud i dét, som min dejlige svigermor siger (som om jeg var ved at købe et par dyre sko eller andet :-P), og det gjorde vi så, mig med lidt bankende hjerte, en klump i halsen, lidt fortvivlelse og med store drømme og sommerfugle i maven. Mens min kæreste glæder sig som et lille barn juleaften til at overtage det her om meget kort tid, er jeg stadig lidt et andet sted. Det vil tage lidt tid at vænne sig til det nye billede af mig med hus, have, Ford og ejendomsskatter langt fra København og smart newyorker-lejlighed.

Men, indlæggets tredje og mest sørgelige men, man bliver jo ældre og der er ingen tvivl om at voksen-behov trænger sig på så som ro, plads og sol på næsen med en gin&tonic i hånden. Og det lyder jo egentlig meget godt, det der sol og gin&tonic, så jeg er bestemt fortrøstningsfuld når det kommer til det nye billede af mig – sådan én med hus i Dragør, i et-plan, med smukke krukker (gode råd modtages), de rigtige havemøbler fra Ilva (det er bare at svinge dankortet), eget kontor, masser af plads til overnattende venner (hvilket er noget af det bedste) og fuld af overskud. Men inden vi når helt i mål, er der lige en masse der skal ordnes, så stay tuned!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.